Til forsiden
Billetbestilling
Nyhedsbrev

Historien

Helt tilbage fra 1940erne stammer operahuset i Odense – i 1948 blev Den Fynske Opera nemlig for første dannet med en succesopsætning af La Bohème. Det blev kun til 16 års virke for institutionen i første omgang, men behovet for et operahus i Odense var der stadig. I starten af 1990erne fik sanger Niels Thåstrup derfor ideen til at gendanne Den Fynske Opera, og i 1996 genopstod Den Fynske Opera med Lars Waage som kunstnerisk leder og en anmelderrost opsætning af Per Nørgårds Det guddommelige Tivoli.

 

Siden har Den Fynske Opera fået status som fast kammeropera i Odense og Lille storbyteater og med Odense Kommune som hovedsponsor og med midler fra offentlige og private fonde og Kulturregion Fyn er vi i dag i stand til at præsentere et bredt repertoire af forestillinger af høj kvalitet. 
 

På Den Fynske Opera elsker vi klassikerne og har blandt andet haft operaer som La Bohème og Madame Butterfly på plakaten med stor succes. Men vi tror også på, at operaen er en levende kunstart, og vi brænder for at iscenesætte ny dansk opera, som formår at nye store, gribende musikfortællinger til publikum, og bestillingsværket, bestilt af nulevende danske komponister er vores flagskib. Den Fynske Opera har indtil videre uropført 13 operaer og opført 10 operaer komponeret efter 1960 – heraf en dansk førsteopførelse: The Fall of the House of Usher af Phillip Glass. Vi er stolte af at være med til at videreudvikle operaen i Danmark, og vi sætter en ære i at samarbejde med landets bedste, mest fremadstormende kunstnere.

 

Da Den Fynske Opera genåbnede med Det guddommelige Tivolivar det med senere chef for Den Kongelige Opera og Covent Garden Kasper Holten som instruktør, og af andre af Den Fynske Operas instruktører kan nævnes Daniel Bohr - Kim von Binzer − Ole Møllegaard − Kasper Wilton − Ulla Ankerstjerne − Anders Nyborg − Kit Eichler − Hanne Hedelund − Tzara Tristana og Anne Barslev. 


Komponisterne er blandt andre Andy Pape, Niels Marthinsen, Rasmus Zwicki, Bo Holten og Svend Hvidtfeldt.

 

Af sangere kunne man nævne Aage Haugland - Henriette Bonde Hansen − Jesper Buhl −  Kurt Ravn − Pia Schnack − Elsebeth Lund - Pauline Sæther − Mette Ejsing − Mikael Kristensen − Gisela Stille − Kristine Becker Lund − Pia Hansen −  Gert Henning Jensen samt en række lokale talenter, udgået fra Det Fynske Musikkonservatorium, så som Niels Thåstrup - Yvonne Schouenborg - Vibeke Krogsgård og Liv Oddveig Midtmageli.

 

Blandt dirigenterne, der har stået på podiet på Den Fynske Opera, kan nævnes Mogens Dahl − Arne Balk Møller − Bo Holten, Tamas Vetö − Lars Ole Mathiasen − Giordano Bellincampi og Alice Granum.

Adresse:

Filosofgangen 19

DK-5000 Odense C.

Tlf.: 6311 7830
Mail: denfynskeopera@
denfynskeopera.dk
CVR.-nr.: 1958 4933