3 spændende operacaféer


Den 21. januar 2017 åbner vi dørene for årets første operacafé - nytårskoncerten

- det kommer ikke til at gå stille for sig, da vi skal opleve arier og sange fra operaer, operetter og danske film. En festlig nytårskoncert med Magnus Vigilius og Mette-Maria Øyen, som vi også har fornøjelsen af at møde i Maskarade der spiller i februar og marts her i huset. 

Kom i god tid og nyd et godt glas vin i Den Fynske Operas nyrenoverede foyer/bar.

Senere på foråret åbner vi selvfølgelig også op for flere spændende operacafé-arrangementer (program herunder). 

Program for operacaféer i foråret 2017:

21. januar 2017

Sangen har vinger. Nytårskoncert med Mette-Maria Øyen og Magnus Vigilius. 

25. marts 2017 

Studerende fra Syddansk Musikkonservatorium synger opera-ensembler og arier fra deres righoldige repertoire. 

22. april 2017 

Præsentation af sæson 2017/18. Operakoncert med Dénise Beck og Thomas Storm. 

Tilbage